29-10-2009

Medaljeregn til Keep Living-ambassadør og DHIF-svømmere ved EM
Pressalit Cares svenske Keep Living-ambassadør og svømmerne fra Dansk Handicap Idræts-Forbund, som Pressalit Group er hovedsponsor for, klarede sig flot til EM.

 

Intet mindre end 3 guldmedaljer blev det til for Pressalit Cares svenske Keep Living-ambassadør, Anders Olsson, ved det netop overståede EM i svømning på Island. ”The Legend”, som Anders Olsson blev døbt af islændingene, vandt i disciplinerne 50-, 100- og 400 meter fri. I de to sidstnævnte discipliner nøjedes han dog ikke med at tage guldet – han forbedrede også sine egne verdensrekorder.
 



Anders Olsson, der har været Keep Living-ambassadør siden foråret 2009, er i forvejen blandt andet indehaver af 10 verdensrekorder samt guldmedaljer fra de paralympiske lege i både 2004 og 2008. Du kan læse mere om Anders Olsson på vores hjemmeside ved at klikke her, eller på hans egen hjemmeside www.jarnmannen.com.

De danske svømmere fra DHIF havde også et godt EM. Karina Lauridsen levede klart op til sin favoritrolle i både 50 meter bryst og 150 meter medley ved at vinde sikkert guld i begge løb. I disciplinen 50 meter ryg blev det yderligere til en sølvmedalje til Karina Lauridsen, som dermed kan tage fra Island med hele tre medaljer i bagagen.



Cecilie Kristiansen sørgede for yderligere to medaljer til Danmark i disciplinerne 50 meter fri og 100 meter fri hvor hun vandt bronze i begge discipliner.



Danmark havde i det hele taget et flot EM hvor det, ud over medaljerne, blev til flere flotte finalepladser samt personlige rekorder for mange af de danske svømmere. Du kan læse mere om de danske resultater på DHIFs hjemmeside www.dhif.dk.

Du kan læse mere om Pressalit Groups sponsorater under vores sponsorside.



Tilbage